Nytt og trendy uge 24 - 2025 - Podcast24.dk!
Ugens nye og trendy er færdig, her er listen!
Sydhavnens Læseklub
Hun læste Hemingway i fængslet. Han har delt tanker med Tove Ditlevsen over en joint. Hun ser skønheden i Helle Helles skrabede stil. Han har taget LSD med Søren Kierkegaard og hans samlede værker. Hun elsker blod og mord på papir. For mange er litteratur noget finkulturelt, for andre en eventyrlig flugt fra dagligdagen og ind i en anden verden. For Sydhavnens Læseklub er bøgerne en døråbner til refleksion over levede liv, der i denne podcastserie fører til nære og stærke personlige beretninger, som både rummer stof til eftertanke og går lige i hjertet på lytteren.Betty, Allan, Fie, Banjo og Jane har været hjemløse og boet på gaden. De har kæmpet med vold og misbrug. De har grædt, råbt og skreget. Men de har også læst mere end de fleste, og de har mødt historier, der bærer smilet i sig. Som trøster og giver håb. Tag med i Sydhavnens Læseklub sammen med litteraturredaktør Marcus Aggersbjerg og fem usædvanlige mennesker, der har prøvet lidt af hvert – og som ikke er bange for at dele ud af deres hårdt optjente klogskab fra fortovskanten.Premiere 12. april 2025
Antal episoder: 5
Ser du volden?
I podcasten ’Ser du volden?’ taler vært Sara Bro med pårørende til personer, der har været i psykisk voldelige forhold. Vi hører om vidnernes oplevelse og historie og får at vide, hvad vi som pårørende og vidner til de små tegn på vold kan gøre – specielt når vi virkelig er i tvivl.
Antal episoder: 3
Vi skal lige snakke
Vi Skal Lige Snakke er en podcast, hvor vi – Teresa Ovenbearg og Samira Osman – lige skal snakke om livets op- og nedture gennem ærlige samtaler. Hver episode dykker ned i et specifikt emne, hvor vi deler vores tanker, erfaringer og perspektiver.Vi balancerer det sjove med det seriøse og giver plads til både grin og refleksion. Nogle gange inviterer vi en gæst med i snakken – en person, der kan bidrage med sin egen historie eller erfaring. Vi slutter altid af med “Vi Skal Lige Svare”, hvor vi tager et lytterspørgsmål eller dilemma op og giver vores bud på en løsning.Vi Skal Lige Snakke er for dig, der elsker dybe snakke, relaterbare historier og en podcast, hvor intet emne er for stort eller småt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Antal episoder: 5
Vi ser på det
Anmelderprogrammet hvor vi ikke kun ser film og serier, men også pressemøder, interviews og virale videoer. Med andre ord: Vi ser på alt, der kan bevæge sig på en skærm, og finder noget sjovt og vigtigt, vi har lyst til at tale om med vores kolleger i frokostpausen.Vært: Mikkel Lind Sorgenfrey
Antal episoder: 4
Pigernes Banehalvdel
Hvordan skaber vi de bedste rammer for piger i alderen 12-18 år i idrætten? Pigernes Banehalvdel er en podcastserie til trænere og alle andre, der ønsker indsigt, konkrete værktøjer og inspiration til at styrke deres træning og relation til pigerne på holdet.I løbet af serien dykker vi ned i teenagepigernes verden – deres motivation, udfordringer og sociale dynamikker. Vi undersøger, hvorfor mange piger stopper med sport, hvordan vi som trænere kan skabe et stærkt fællesskab, og hvordan vi håndterer svære emner som præstationspres og spiseforstyrrelser.
Antal episoder: 5
SELV GLAD
Velkommen til Selv Glad. Selv Glad er en podcast, der er hostet af iværksætter, influent og moderne kvinde Irina Olsen. Podcasten Selv Glad fokuserer på rejsen af selvtillid og selvværd; enten med Irina der fremgår alene i afsnittene, eller med gæstestjerner der modigt fortæller deres unikke oplevelser af triumfer og tilbageslag, der har formet deres selvbillede og selvværd den dag i dag. Som lytter vil du høre om usikkerheder, sociale problematikker og transformative øjeblikke der har ledt til at opdage indre styrke. Hver episode tjener som en påmindelse om, at selvtillid ikke er en destination, men en kontinuerlig rejse formet af personlige oplevelser og vækst. Irina og hendes fantastiske gæster vil vise jer, at selv glæde er en af de største styrker, man kan have!
Antal episoder: 2
NÅ
Velkommen til NÅ – en podcast for dig, der elsker personlig udvikling og drømmer om at leve et federe liv med færre bekymringer, mindre overtænkning og mere energi til alt det fede, livet har at byde på. Podcasten er båret af nysgerrighed og varme, og her taler vi om selvværd på en måde, der giver mening i hverdagen – med konkrete redskaber, ærlige samtaler og små øjeblikke af "nå, dét er derfor".Hver anden søndag kan du hoppe ombord på et nyt afsnit, når dine værter mixer seriøse samtaler med humor, selvironi og praktiske værktøjer til dig, der gerne vil give lidt mindre energi til andres mening - og lidt mere til din egen.NÅ er til dig, der er klar til at leve et mere bekymringsfrit liv og tage dig selv – og dine drømme – lidt mere alvorligt på den helt afslappede måde med plads til masser hygge og hårdt, men nødvendigt indre arbejde på turen.
Antal episoder: 4
Signes have
Signe Lindkvist elsker sin uperfekte have. For når hun luger ukrudt dag efter dag, bliver hovedet lettere. Men vejen dertil har været fuld af ekspertråd og forventninger, der næsten kvalte glæden. Derfor inviterer hun dig med ud i en have uden facitliste, hvor hun sammen med venner, gæster og lyttere deler grønne fifs. Her fejler, griner og lærer vi i fællesskab, så du får lyst til at tage havesaksen i egen hånd.Produceret for DR af Små Ben & Højt Humør.
Antal episoder: 3
Måske skulle vi snakke om det?
Velkommen til ”Måske skulle vi snakke om det?” – podcasten, hvor vi hver uge dykker ned i alle mulige emner, som alle har det til fælles, at det kan være svært at tale om.Jeg tror på, at når vi ser vores kampe, vores udfordringer og svagheder i øjnene og undersøger dem, så mister de den magt, det kan have i vores liv. Og derfra er vi langt bedre i stand til at klare alle de bump, vi kan møde på livets vej.I podcasten vil jeg afdække forskellige emner og også inddrage interviews med andre fagpersoner eller mennesker med en særlig livserfaring, som hjælper os andre til at se og forstå nye facetter af livet. Sammen bliver vi klogere og mentalt stærkere.Vært psykolog Karen WichmannJeg blev færdig som psykolog i 2008.Specialist godkendt i psykoterapi for voksne og i klinisk børnepsykologi.Jeg er forfatter til bogen ”Sunde Grænser”.Følg mig på Instagram på @karen_wichmann.
Antal episoder: 3
Jagten på magten
Er folkestyret i Danmark i krise – eller overraskende robust i en foranderlig tid? Gennem samtaler med forskerne bag den nye magtudredning og en række toneangivende meningsdannere undersøger vært Lars Trier Mogensen både de nye skyggesider og de gode nyheder om demokratiets tilstand. I podcasten lyder det gennemgående spørgsmål: Hvem har egentlig magten i dagens Danmark? Hvem bestemmer, når det kommer til stykket?
Antal episoder: 3
Af Podcast24.dk - Udgivet 6/13/2025
opdateret af 6/13/2025