Nytt og trendy uge 38 - 2023 - Podcast24.dk!

Ugens nye og trendy er færdig, her er listen!

Huset Færch

Svindel, bedrag, kriminalitet og ondskab. Det er alle ord, der beskriver én af Danmarks rigeste familier, Færch-familien. I hvert fald hvis man spørger manden, der bliver kaldt familiens sorte får, Erik Færch. Bag succeshistorien om Færch-familiens milliardindbringende tobaksdynasti gemmer sig nemlig en shakespearesk fortælling om strid, magt og masser af penge. Bid for bid er den ellers private og lukkede families intriger blevet blotlagt i offentligheden, som har set måbende til, mens familiemedlemmer har bekriget hinanden i landets retssale. Nu fortæller Erik Færch, med hundredvis af timers hemmelige lydoptagelser under armen, sin version af, hvad der har ødelagt og knust Huset Færch.

Antal episoder: 3

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

En farlig god veninde

Du kan her lytte til første afsnit ud af seks af En farlig god veninde. Hvis du vil lytte til resten af podcasten kan du starte din prøveperiode på www.ally.dk eller i ALLY-appen. Den første måned er gratis!En farlig god veninde er en original dansk true crime-serie på seks afsnit uden så meget blod, men med mange uskyldige ofre. Det er en sand historie om en løgner. I podcasten fortæller Frejamay om dengang hendes ældre, ensomme far fik en god veninde. I begyndelsen er alt godt, men efterhånden er de ikke til at overse – de små røde flag, der gradvist bliver større. Og pludselig befinder Frejamay sig i et svimlende spind af svindel og små og større løgne. Den mystiske kvinde, M, viser sig nemlig at være en farlig god veninde. Og hun har meget på samvittigheden. I podcasten rettes der en række påstande mod M. Vi har forelagt hende alle disse, men hun har ikke ønsket at kommentere på dem.Hovedmedvirkende og idé: Frejamay NovemberOptagelser og interviews: Peter Ørbæk og Lena SkibyeIndtaling: Gustav NiepoortPost-tilrettelæggelse: Thomas Klinkby og Anna SvensmarkKlip og lyddesign: Sejer VilladsenMed tak til Anna Svensmark, Susanne Ziba samt alle medvirkende fra Sønderjylland og omegn.Serien er produceret af BuddyBuddy for ALLY.

Antal episoder: 1

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Kvinden som ikke ville kaldes bedrager

En lang række personer står frem og fortæller om, hvordan de mener, at en kvinde ved navn Hayat Faizi har snydt dem for store pengebeløb, har misbrugt dankort og har udnyttet dem i sårbare situationer. Men Hayat Faizi slår hårdt ned, hvis nogen beskylder hende for bedrageri. Hun stævner folk, hvis de kalder hende det forbudte ord, og i flere tilfælde har hun faktisk fået medhold i retten. Men hvis hun ikke er en bedrager og ikke må kaldes det, hvad er hun så?

Antal episoder: 1

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Søster - elsker, elsker ikke

Hør alle afsnit i DR Lyd.Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle har altid følt, at hun stod i skyggen af sin berømte storesøster - at det var søsteren Jannie, der fik al opmærksomheden. Den følelse har siddet dybt i Merete siden barndommen, men hun har brug for at udfordre den. Derfor gør hun nu det, hun er bedst til: Hun skriver. Skriver om deres liv sammen. Og hun opsøger mennesker, der enten kendte dem begge eller har psykologisk indsigt:"Man skal jo elske sine søskende. Men jeg elskede ikke min søster!"

Antal episoder: 5

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Michael Rasmussen - I skyggen af den gule trøje

Michael Rasmussen bliver i perioden 2004-2007 landskendt for sit lette tråd i de tunge bjerge. Han fascinerer hele nationen og triumferer år efter år i verdens største cykelløb Tour de France. Det her er hans historie om store sejre, prikkede og gule trøjer, doping, whereabouts, sandheder og løgne.

Antal episoder: 5

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Blodets bånd

Hør alle afsnit i DR Lyd.En fortælling om en familie, der i årevis er fanget i en fars voldelige temperament. Om hvordan vold opleves med børneøjne, om hvorfor det kan være så svært at forlade en voldelig mand, og om hvorfor blodets bånd kan styre ens handlinger. Produceret for DR af MonoMono.

Antal episoder: 5

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Fantino og Bonde

Er du også træt af at bruge turen på arbejde eller til studiet helt uden noget i dine høretelefoner? Ligger du vågen om natten ved tanken om, at det eneste du kan høre, når du gør rent er lyden af din larmende støvsuger? D. 6. Oktober får Danmark endelig det, de har ventet på: EN NY PODCAST! Skynd dig at abonnere på Fantino & Bonde allerede nu, og så kan du op til premieren nyde vores “minisoder” - det er ligesom almindelige episoder, men mini. Bare rolig; vi skal nok forklare det i podcasten. Vi håber, at du vil lytte med. Vi glæder os helt vildt! Podcasten udkommer hver fredag fra d. 6. Oktober og bliver bragt i samarbejde med Bauer Media. Podcasten er gratis, udkommer på de fleste podcast-platforme og indeholder reklamer.Værter: Christian Bonde & Maria Fantino

Antal episoder: 3

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Bag vesten

Varme tider, paranoia, bandepakker, livet bag tremmer og det kriminelle marked. Eksrocker Brian Sandberg og krimireporter Camilla Marie Nielsen går hver uge tæt på den danske underverden.Med hjælp fra en gæst i studiet giver de en unik indsigt i et ellers lukket miljø. Lyt med hver onsdag.

Antal episoder: 2

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Sørine & Livskraften

Hvad er livskraft? Det undersøger sognepræst Sørine Gotfredsen. Selv var hun umoden, tungsindig og indkroget i sig selv, da hun stødte på livskraften hos Kim Larsen og Grundtvig og opdagede, at hun ikke skulle søge svarene i sig selv. I denne podcastserie taler hun i hvert afsnit med en gæst, der deler en personlig fortælling om at finde livskraften i et definerende øjeblik.Tilrettelæggelse og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Produktionsassistent: Amalie Lyngby Cloos.

Antal episoder: 2

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Så har vi balladen

I denne podcast kan du komme med på en lytter, når de to stand-up komikere og gode venner Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg mødes til en kop kaffe og en god snak. Det bliver helt sikkert en herlig omgang.

Antal episoder: 5

Link til første afsnit

Link til seneste afsnit

Af Podcast24.dk - Udgivet 9/22/2023

opdateret af 9/22/2023