Tue Track - gangster-opera og drømmen om at spille som Phil Collins

10-20-30 - En podcast af DR - Fredage

Kategorier:

Anders Brixen Kristiansen aka Tue Track fra rap-gruppen Malk de Koijn starter sin musikalske karriere med at tromme på sin mors kagedåser med strikkepinde. Senere bliver et skelsættende møde med en kongelig operasanger som synger til gangsterrap endnu en trædesten på stien mod et mangeårigt slægtskab med rapmusikken. Nu er han over 50 år, hvor sønnens venner dyrker Malk de Koijn i stor stil, og sågar vælger at gå op i Malk de Koijn-tekster til 9. klasses afgangseksamen. Der går dansklærer-analyse i den i denne udgave af 10-20-30. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann. Producer: Mikkel Abildtrup Bagger. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Kasper Christensen.