Caspar Eric

“Hold kæft, her lugter af spasser”, sagde den pige, som Caspar var forelsket i. Han troede, hun var kommet for at se ham spille badminton. Men i stedet var hun kommet for at ødelægge ham. Eller det var i hvert fald det, hun endte med at gøre.I det øjeblik tænkte Caspar: “Hvad havde jeg også regnet med? Selvfølgelig kan hun ikke elske en dreng, der halter”For hvem kan i virkeligheden det?I dagens afsnit fortæller forfatter og digter Caspar Eric om, hvordan det har påvirket ham i hans romantiske relationer at have et handicap.Om følelsen af ikke at være værd at elske og aldrig turde tale om problemer i parforholdet - for hvad nu hvis, de i virkeligheden handler om hans ben, ligesom det gjorde den gang i badminton-hallen.Om at køre forhold i sænk, fordi frygten for kommunikationen er så stærk.Og om i dag at være blevet single som 35-årig og for første gang insistere på, at ville blive forelsket i sig selv, før man bliver det i nogen andre. Caspar gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til [email protected]