Daniel Rye

TW: Denne fortælling rummer både tortur og et selvmordsforsøg, da Daniel sidder som gidsel i Syrien.“Men vi snakkes bare ved, ik”, siger Signe til Daniel, inden de lægger på. Som om denne samtale ikke var noget særligt. Men det var den. Det var deres første samtale, efter Daniel havde siddet som gidsel hos Islamisk Stat i over et år. Han havde drømt om den samtale lige så længe. Om hvordan de ville græde og falde hinanden om halsen. Men i stedet lød det nu som om, de ikke længere var kærester…I dagens afsnit fortæller fotograf og hovedperson i “Ser du månen, Daniel”, Daniel Rye, om den hjertesorgsfortælling, der gemmer sig i hans gidseltagning i Syrien. For prøv at forestil dig, at du er sammen med dit livs kærlighed i Danmark, du bliver taget til fange af Islamisk Stat - og det der holder håbet om at komme ud i live ved lige er drømmen om fremtiden, børnene og livet med din elskede. Og da du efter et år bliver løsladt, finder du ud af, at I altså ikke længere er kærester. Det her afsnit rummer en helt særlig og kompleks kærlighedshistorie - for hvad kan man egentlig forvente af sin elskede, hvis vedkommende ikke ved, om du er død eller levende? Daniel giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.Klipper: Olivia Nagel Bisleth

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til [email protected]