Ida Corr

Ida var smart i en fart, havde nok i sig selv og havde ikke fantasi til at forestille sig, at nogen kunne gå fra hende. Lige indtil hendes kæreste slog op. I det øjeblik vendte hele hendes verden sig på hovedet - og hun følte sig mere forelsket end nogensinde før. I dagens afsnit fortæller sangerinden Ida Corr, om hvor bedrageriske følelser kan være. Hvordan du det ene øjeblik kan føle, at det eneste rigtige i verden er, at du skal være fri og single, og det næste øjeblik kan omstændighederne omkring dig få dig til at føle det komplet modsatte. Hun taler om, hvordan begge følelser ikke kan være sande samtidig, og hvordan vi nogle gange skal øve os på at slå den lunefulde mavefornemmelse fra og hjernen til, når det handler om kærlighed. Ida gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der aldrig har. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til [email protected]