Zepur Margarian

112 For Knuste Hjerter - En podcast af Maria Jencel - Onsdage

Kategorier:

“Har jeg giftet mig med et monster? Har du bare ventet på, at jeg sku få et barn - og så ødelægge mit liv? Du er vitterligt bare et ondt menneske”, siger Zepur om de tanker, der går gennem hendes hoved i det øjeblik, hendes verden falder fra hinanden.I dagens afsnit fortæller Tiktokker og TV-personlighed Zepur Margarian om at blive forelsket, blive gravid og opleve utroskab med en lille baby i favnen. Hun fortæller om en arrangeret forlovelse, om kulturforskelle, om at blive frarøvet sit romantiske frieri og miste sin ungdom til ægteskab og moderskab. Hun fortæller om den oversete fødselsdepression hos mænd - og om - en sen nat - at snige mobilen ud af sin sovende mands hånd for at opleve sit værste mareridt blive til virkelighed. Og så fortæller hun om i dag at forsøge at klinke skårene, genopbygge kærlighed og tillid, tilgive og måske med tiden - glemme.Zepur gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.