MIN VEN GØR MIG TIL GRIN

112 For Venskaber - En podcast af Heartbeats - Mandage

Kategorier:

Lasse blev trukket til side af en kollega på The Voice. “Er du okay?”, sagde hun. “Det virker som om, Ida-Sophia er meget grov overfor dig”. Da Lasse fortalte Ida-Sophia om samtalen, sagde hun med det samme: “Du må love mig, at du fortæller mig lige nu, hvis du synes, jeg er grænseoverskridende. I dagens afsnit er temaet “jargon i venskaber” og hvordan man finder den hårfine balance mellem, når noget er sjovt og kærligt drilleri, og hvornår det bare er at blive gjort til grin. Dagens spørgsmål kommer fra en lytter, der oplever, at hendes ven ændrer karakter, når de er sammen med andre, og pludselig er hun primært sjov på hendes bekostning. Vi taler om dynamikker, når man er alene med sin ven, og når man er flere sammen. Hvad der kan være af grunde eller intentioner, når nogen mennesker gør grin med deres venner foran andre. Og det komplicerede i, at ens humor skal tilpasse sig, hvem man er sammen med. F.eks må Lasse gerne sige: “Hold kæft Ida, du ligner da en oppustet ballon i ansigtet”. Men Maria må ikke sige det. Og så taler vi selvfølgelig om, hvordan man navigerer i, om det er en gensidig jargon eller bare envejs mobning.Vores ekspert i relationer, psykoterapeut, Marko Pogacar gør os også klogere på, hvilke dynamikker der er på spil, når man gør grin med sin ven, og hvad man kan gøre, hvis man står på den anden side og vil have det til at stoppe.