Helle Thorning-Schmidt: "Jeg dansede på bordene som statsminister, jeg lagde det bare ikke op nogen steder"

Helle Thorning-Schmidt mener, at arbejdet bliver sjovere, hvis vi får lov at tage hele vores personlighed med på job. Lyt med i denne episode hvor Helle Thorning-Schmidt besøger vært Abdel Aziz Mahmoud i studiet til en snak om diversitet og personlighed på arbejdspladsen. Helle Thorning-Schmidt sad fire år som Danmarks statsminister, og i den periode lagde hun bånd på dele af sit udtryk - men aldrig på sin personlighed. Dog fik danskerne ikke altid lov at se hele Helle Thorning-Schmidt. Det gør vi i højere grad i dag, hvor hun kan kombinere det sjove med det seriøse i sit virke som bestyrelseskvinde, forfatter og foredragsholder.Vært: Abdel Aziz MahmoudProduktion og klip: Emilie Westh WoldRedaktør: Emil NorskerMusik: Tristan Wieleman

Om Podcasten

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Akademikernes A-kasse.Abdel Aziz Mahmoud har prøvet det på egen krop. Arbejdet flød ud over de 37 timer – og det gør det nogle gange stadigvæk. Det påvirker hans mentale helbred og har tidligere resulteret i angstanfald og en sygemelding.Derfor undersøger han i denne podcastserie, hvordan vi har det i vores arbejdsliv ved at invitere en række kendte og ukendte danskere ind til en snak om alle de emner, der kan gnave i nattesøvnen og forhindre os fra at folde os helt ud.For det er vigtigt, hvordan vi bruger vores arbejdstid, når den nu fylder så mange af vores vågne timer.