4. division: Frygten for krig og Pernille Rosendahls fødselsdagsportræt - 25. mar 2022

4. division - En podcast af DR - Fredage

Kategorier:

Butikkerne melder om udsolgt af jodtabletter, og hjemmeværnet oplever stigende interesse fra folk, der drømmer om at trække i militærstøvler og camouflagebukser. Samtidig er der sket en kraftig stigning i danskernes Google-søgninger på ord som "gasmaske", "atomkrig" og "beskyttelsesrum". Vi tager temperaturen på den aktuelle krigsfrygt: Er vi bange? I anledning af musiker Pernille Rosendahls 50-årsfødseldag tegnede Politiken et portræt af fødselaren, som hurtigt fik kritik for at være nedladende og sexistisk. Skribenten og Politikens chefredaktør har begge beklaget, mens Pernille Rosendahls søster fastholder sin kritik. Vi ser nærmere på, hvad portrættet og modtagelsen kan lære os om kønnede strukturer. Vi kommer også omkring krig på film, dansk mode og meget andet. Værter: Mikkel Frey Damgaard, Gitte Løkkegaard og Poul Nesgaard.