Rygningens filmhistorie og farvel til mødekulturen

4. division - En podcast af DR - Fredage

Kategorier:

Hvis filmskabere skal være samfundets håndlangere, så er vi tilbage i DDR. Sådan siger filmproduceren Peter Aalbæk, der er lodret uenig i Kræftens Bekæmpelses opfordring til at undgå cigaretter i danske film og tv-serier. Aalbæk er bange for, at alkoholen er det næste, der står for skud, hvis vi siger farvel til tobakken. Men hvilken betydning har rygningen egentligt haft i filmhistorien? Det taler vi om med en ekspert om. I 20 år har Mikkel Bogh været en del af den absolutte top af den danske kunstverden. Nu har han valgt at opsige sin stilling som direktør for 175 ansatte på Statens Museum for Kunst. Han er simpelthen blevet træt af at gå til møder hele tiden. Vi taler med ham om at stige af rotteræset - i hvert det helt store rotteræs - for at kunne leve et liv uden hjertebanken og flimmer for øjnene. Vi skal også omkring en omskrivning af bøgerne om James Bond, hærværk på Den Lille Havfrue og meget mere. Værter: Adam Holm, Cecilie Nielsen og Gitte Løkkegaard.