Drabet [4:5]

5 Skud - En podcast af TV2 ØST

Den 18-årige Zobair Saidi går gennem mørket. Det er en aprilaften i 2019. Regnen drysser ned mellem de gråhvide boligblokke i Ladegårdsparken i det vestlige Holbæk. Han har netop sat sin ven af på stationen. Vennen har advareret ham, fordi der er noget skummet ved den aftale, som Zobair Saidi har lavet.Alligevel går han langs stien hen til opgangen ved nummer 135. Han skal som sædvanlig hente en klump hash, som en pusher i boligblokken skal kaste ud over altanen. Det er aftalen. Klokken er 22.10. Lige der går Zobair Saidi ind i en dødsensfarlig fælde. Men det ved han ikke. I mørket på en bænk sidder der en mand i en sort hættetrøje og venter. Hvem er manden på bænken? Og hvorfor skyder han Zobair Saidi med fem skud? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer sagen. Vært er Thomas Albrektsen.Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.Dette er det fjerde af i alt fem afsnit.