66. Sådan arbejder DGI og DIF med adfærdsdesign – med Maja Holm

”Få flere danskere til at bevæge sig.” Sådan lyder problemformuleringen i et kæmpe projekt hos DGI og DIF, hvor adfærdsdesign er blevet brugt systematisk. Hør afdelingsleder Maja Holm fortælle om: - hvordan de ret hurtigt fandt ud af, at information og motivation var overvurderet - hvilke 3 overordnede adfærdsprincipper de arbejdede med - hvordan de brød den store målsætning ned til konkret handling - hvordan man får en mand i 50’erne til at tage til tennis for første gang (og komme igen) - hvordan de har haft succes med at bryde processen ned i et før, under og efter - hvordan de fik metoden udbredt til foreningerne, så principperne rent faktisk blev brugt i hverdagen - hvordan de strukturerede deres workshops til at uddanne kollegerne i at bruge adfærdsdesign.Det bliver lavpraktisk og meget brugbart. Læs mere om projektet Bevæg dig for livet her: https://www.bevaegdigforlivet.dkOg lad dig endelig inspirere af DGI’s adfærdsprincipkort til dit eget arbejde med at bruge adfærdsdesign i organisationen: https://www.dgi.dk/butikken/adfaerdsprincipkort-a6 Vil du høre endnu en case med en virksomhed, der har arbejdet med adfærdsdesign i praksis, så lyt til episode 31 om, hvordan Novo Nordisk arbejdede med adfærdsdesign i deres forandringsledelse ( https://mortenmunster.com/podcasts/ ).

Om Podcasten

Adfærd er en podcast om at skabe forandringer. Den handler om, hvorfor mennesker gør, som de gør, og hvordan vi kan forandre dem. Morten Münster, manden bag Jytte Fra Marketing er vært, og i hver episode ringer han til en ekspert, ildsjæl eller praktiker, der ved noget om forandringer og adfærd. Det kan være alt fra kendte ansigter som Sara Blædel og Martin Thorborg, magtfulde CEOs, eksperter som Dennis Nørmark og Imran Rashid eller praktikere som piloten Christian.