68. Sådan bruger F.C. København data til at træffe beslutninger i deres forretning - med Morten Petz

Så skal vi nørde data igen. Nærmere bestemt: Data på fodboldbanen!Vi fortsætter nemlig minitemaet om at blive mere data driven. I minitemaets første afsnit lærte Tim Harford dig, hvordan organisationen bliver mere datadrevet.I dag skal du møde Morten Petz, som er Head of Football Data and Technology i F.C. København. Han hjælper os med at undgå de største faldgruber – eller at se ”myriaderne af huller i osten”, som han selv kalder det – når man vil arbejde med data i praksis. Derudover deler Morten selvfølgelig også alle sine gode erfaringer.Undervejs kommer vi forbi: - hvorfor vi har de helt forkerte forbilleder, når det handler om at blive datadrevet - hvorfor selve dataindsamlingen slet ikke bør være i fokus til at starte med – og hvad du bør have styr på i stedet for - hvordan du undgår, at databearbejdningen blot ender som et dyrt prestigeprojekt - hvorfor objektiv data også har mange begrænsninger - hvordan man går fra dataindsamling til faktisk at træffe en beslutning - hvorfor det at være datadrevet handler meget mindre om data og meget mere om forandringer og klassisk organisationsudvikling.Og så får du ret tidligt i episoden den ene pointe, som langt de fleste af gæsterne i Adfærd har været enige om: Nemlig et afgørende fundament for at lykkes med forandringer.Undervejs nævner jeg tre tidligere afsnit, som du kan lytte til efter at have guffet Morten Petz’ gode pointer i dig: - En 5-trinsmodel til at skabe innovation i store organisationer – med Line Lyst: https://mortenmunster.com/en-5-trins-model-til-at-skabe-innovation-i-store-organisationer-med-line-lyst/ - Sådan arbejder DGI og DIF med adfærdsdesign – med Maja Holm: https://mortenmunster.com/saadan-arbejder-dgi-og-dif-med-adfaerdsdesign-med-maja-holm/ - Enkle tips til en sundere arbejdsplads – med Regitze Siggaard: https://mortenmunster.com/podcast-enkle-tips-til-en-sundere-arbejdsplads-med-regitze-siggaard/

Om Podcasten

Adfærd er en podcast om at skabe forandringer. Den handler om, hvorfor mennesker gør, som de gør, og hvordan vi kan forandre dem. Morten Münster, manden bag Jytte Fra Marketing er vært, og i hver episode ringer han til en ekspert, ildsjæl eller praktiker, der ved noget om forandringer og adfærd. Det kan være alt fra kendte ansigter som Sara Blædel og Martin Thorborg, magtfulde CEOs, eksperter som Dennis Nørmark og Imran Rashid eller praktikere som piloten Christian.