#60 Få Det Til At Ske med Odense Kommune, WElearn og Intern Rekruttering

I denne case-episode af podcast-serien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi høre om, hvordan Odense Kommune gennem enkelte adfærdsgreb og en stram struktureret prøvehandling opnåede robuste resultater med intern rekruttering af ekstra timer til plejecentrene i Odense Kommune.Prøvehandlingen blev gennemført under den strategiske overskrift ”Mere Tid Er Bedre Tid”, og selve indsatsen,Odense Kommune afprøvede, hedder ”Lidt Op I Tid”. Jeg taler med Margrethe Kusk Pedersen, Ældre-Handicapchef i Odense Kommune.Tak fordi Henrik måtte komme og besøge dig Margrethe – og velkommen til dig, kære lytter, vi håber, at dagens episodekan give dig noget indsigt og inspiration, du kan handle på i din hverdag.

Om Podcasten

Adfærdsledelse på lyd er Danmarks første podcast om adfærdsledelse. Det handler om, hvordan du går fra intention til handling og får forandringer til at ske i dit liv og din organisation. Henrik Dresbøll er vært og inviterer nogle af Danmarks bedste, sjoveste, skøreste og mest effektive mennesker i studiet for at høre, hvordan de får det til at ske. Varige og effektive forandringer er målet. Ændring af adfærd og design af mikrohandlinger er midlet. Og sammen får vi det til at ske. Det her er adfærdsledelse på lyd. Velkommen til. Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keysGuy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer