Dating med ADHD – impulsivitet, nærhed og ærlighed
ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen - En podcast af Alvin Sareen & Manu Sareen - Torsdage

I denne episode taler vi med Nichlas Weber – tidligere deltager i Bachelorette – om kærlighed, dating og relationer, når man lever med ADHD. Vi dykker ned i, hvordan ADHD kan påvirke nærhed, tilknytning og kommunikationen i romantiske forhold. Nichlas deler ærligt sine erfaringer med følelsen af at være for meget, med overstimulering, impulsivitet – og med den hypersensitive reaktion på afvisning (RSD), som mange med ADHD kender alt for godt. Vi taler også om, hvordan man kan lære at kommunikere sine behov som neurodivergent – og hvorfor sårbarhed er en styrke, ikke en svaghed. Derudover fortæller Nichlas om sit tidligere weekendmisbrug, og hvordan det – før hans diagnose – satte spor i både hans mentale helbred og kærlighedsliv. Vi taler også om medicin og parforhold: Hvordan påvirker det relationer, og hvordan navigerer man i det sammen med en partner? En ærlig, modig og vigtig samtale om ADHD, relationer og selvforståelse – og om at turde stå ved, hvem man er.