Episode 18 - ADHD & Anne Philipsen

Velkommen til ADHD Podcasten med mig, Manu Sareen. I denne episode tager vi dig med på en oplysende rejse om ADHD's komplekse verden. Vores dygtige huspsykiater, Anne Philipsen, gør os klogere med en pædagogisk tilgang til ADHD, fokusprofilen, og ikke mindst de to konstante følgesvende: funktionsnedsættelse og forpinthed. Har du nogensinde tænkt over, hvordan søvn påvirker din medicin? Eller følt bekymring over de potentielle langtidseffekter af ADHD-medicin? Jeg har, og disse emner tages under kærlig behandling i denne episode. Derudover dykker vi ned i ventelisternes udfordringer og mange andre aspekter af ADHD. Efter denne episode garanterer jeg, at du, ligesom mig, kommer meget klogere hjem. Lyt med!

Om Podcasten

Velkommen til ”ADHD Podcast med Manu Sareen.” Jeg snakker i denne podcastserie med en række kendte danskere, eksperter, fagfolk samt familier og børn, om ADHD/ADD. Her kan du få ny viden, svar på de store spørgsmål om ADHD.Mit mål med denne podcast er at sprede viden og forståelse om ADHD og dele min og mine gæsters personlige oplevelser og perspektiver på livet med ADHD. Jeg vil diskutere alt fra symptomer og behandlingsmuligheder til de udfordringer, som personer med ADHD står over for i hverdagen. Manu Sareen er Formand for ADHD Foreningen og ADHD coachProducent: Podscape ApSTilrettelægger: Natali Jenny GolanLyd & Klip: Henrik Stendahl