Episode 50 - ADHD & Angst og depression
ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen - En podcast af Manu Sareen, Podads - Tirsdage
Kategorier:
I denne episode af min podcast får jeg endnu engang besøg af vores huspsykiater, Anne Phillipsen. Sammen vil vi udforske forbindelsen mellem ADHD, angst og depression — tilstande, der desværre ofte følger med ADHD diagnosen. På grund af den konstante belastning, ADHD-hjernen oplever, er den særligt sårbar over for disse følelsesmæssige udfordringer. I episoden dykker vi ned i de værktøjer og metoder, psykiatere anvender, herunder et specifikt depressionsskema, som vi går grundigt igennem. Vi belyser også angstens natur og diskuterer praktiske strategier, der kan lette livet for dem, der kæmper med angst og depression. Depression kan præsentere sig i forskellige grader: mild, moderat og svær. Desuden introducerer jeg begrebet "mini-depressioner," de intense, korte nedture eller meltdowns, som mange med ADHD oplever, særligt når der også er træk af autisme til stede i diagnosen. Disse "mini-depressioner" deler mange symptomer med mere generelle depressioner, men de føles ofte mere intense og koncentrerede. Vi vil også diskutere, hvordan man kan genkende tegnene på en forestående mental udfordring og hvilke beredskaber man kan etablere for sig selv, når man mærker, at man er ved at blive påvirket.