Nr. 38. Passion trumfer pension: Sygeplejerske Vivi Hansen vælger at blive på arbejdsmarkedet, fordi hun ka li det!
Alderbedst - En podcast af Betina_Liliendal/Lis_Petersson - Mandage
Kategorier:
Det gælder vist for mange af os, at vi elsker vores arbejde.Og at vi har stor identitet i vores faglighed, som vi måske har opbygget gennem 20-30-40 år.I de fleste fag er der sket en hel del i sådan en lang periode, og det er svært at forestille sig, at man ikke er nødt til at følge med. Så det gør vi – og nyder stadig at være en fagligt dygtig smed, sekretær eller sygeplejeske.Vivi Hansen fylder snart 70, og arbejder stadig på fuld tid som sygeplejerske, ligesom hun har gjort de sidste 50 år. Hun bliver ofte spurgt, hvorfor hun dog bliver ved med at arbejde. Og det spørgsmål forstår hun ikke rigtigt.For hvorfor skulle hun IKKE blive ved?Hun har energien, kræfterne og tiden. Synes ikke hun går glip af noget, for selvom meget af hendes tid går med arbejde, har hun stadig tid til at være sammen med børnebørnene, tage på udflugter og ferier – og i det hele taget nyde livet.Der er stadig en antagelse i samfundet om, at man skal gå på pension fordi man kan. Så når man har rundet 67 år ER det da på tide…?”Så skal du da gå derhjemme og hygge dig…”Men hvad hvis man hygger sig bedre i sin faglighed og som en del af et forpligtende fællesskab – skal man så ikke bare blive ved med det?Der er faktisk også forskning, der peger i retning af, at det er bedre for os at blive på arbejde – at man ikke nødvendigvis bliver lykkelig af at få 100% fritid.Du kan læse om Vivi Hansens 50 års jubilæum her:https://www.tvsyd.dk/soenderborg/69-aarig-har-vaeret-sygeplejerske-i-fem-aartier Hvis du vil i kontakt med os:Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os.https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/https://www.linkedin.com/in/lispetersson/