Arbejdspligt for indvandrere: fremmedfjendsk værdipolitik eller ret og pligt?

Borgerlig Tabloid - En podcast af B.T.

Så er det op af de sorte lædersofaer, siger regeringen til særligt kvinder med minoritetsbaggrund, der i årevis har været på offentlige ydelser fremfor på arbejdsmarkedet.Regeringen kalder konceptet for “arbejdspligt” - altså et krav om at skulle arbejde 37 timer om ugen for borgere på den såkaldte SHO-ydelse - tidligere kendt som integrationsydelsen. Det kommer helt konkret til at omfatte ca. 27.000 personer med et såkaldt integrationsbehov. Hvis de ikke selv er i stand til at finde et job, så skal de ifølge forslaget sendes ud i nyttejobs. Det kan være inden for sundheds- og ældreområdet, hvor de kan hjælpe til med småopgaver som tøjvask og madlavning.Er det rimeligt, eller er det fremmedfjendsk værdipolitik?Gæster: Niels Glavind, direktør i analysebureauet Bureau 2000, Helena Mikkelsen, forbundssekretær og medlem af hovedbestyrelsen i FOA, Rasmus Brygger, leder af etnicitets-teamet i Institut for Menneskerettigheder. Vært: Ali AminaliRedaktør: Pola Rojan Bagger