Diskriminerer politikerne ud fra nationalitet og religion i sager om statsborgerskab?

Risikerer man som ansøger til dansk statsborgerskab at blive afvist af på baggrund af nationalitet og religion? Ja, mener Alternativet, som foreslår at anonymisere alle personoplysninger, så medlemmer af indfødsretsudvalget i Folketinget ikke kan diskriminere på baggrund af køn, alder, oprindelsesland og navn. Ifølge loven skal Folketingets indfødsretsudvalg nemlig tage stilling til individuelle dispensationssager om statsborgerskab. Men har politikerne ikke krav på at vide, hvem det er, de tildeler dansk pas i gennemsigtighedens navn? Eller risikerer ansøgerne tværtimod at blive genstand for usaglig forskelsbehandling?Gæster:Helene Liliendahl Brydensholt, MF, indfødsretsordfører for Alternativet, næstformand for Folketingets indfødsretsudvalg.Mikkel Bjørn, MF, indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, formand for Folketingets indfødsretsudvalg.Anders Kronborg, MF, indfødsretsordfører for Socialdemokratiet. Peder Hvelplund, MF, indfødsretsordfører for Enhedslisten.Vært: Ali Aminali.Tilrettelægger: Josephine RombyRedaktør: Pola Rojan Bagger.