Spørg ikke, hvad velfærdssamfundet kan gøre for dig!

Borgerlig Tabloid - En podcast af B.T.

“Velfærdssamfundet står i en skæbnesstund”, siger statsminister Mette Frederiksen. SVM-regeringen har lanceret et stille opgør med den måde, vi tænker velfærdssamfund på.Væk med borgernes krævermentalitet og høje, dyre forventninger, som velfærdssamfundet formentlig ikke kan leve op til i fremtiden. Vi kender årsagen: Få få varme hænder til et voksende antal ældre borgere. Og i fremtiden skal vi nok heller ikke forvente, at serviceniveauet er ens i alle 98 danske kommuner, spår statsministeren. Og vi skal ikke forvente, at staten kan indfrie alle dine behov. I stedet skal civilsamfund og erhvervsliv i højere grad på banen.Men hov, er det her et opgør med velfærdssamfundet som vi kender det? Er det slut med universel adgang og ensartet velfærd fra Skagen til Gedser?Vi spørger politikere og eksperter, hvad det er, fremtiden byder for den hæderkronede, danske velfærd.Gæster: Jens Henrik Thulesen Dahl, MF, psykiatri- og sundhedsordfører, Danmarksdemokraterne.Camilla Fabricius, MF, socialordfører, Socialdemokratiet.Trine Pertou Mach, MF, skatteordfører, Enhedslisten.Mads Koch Hansen, tidl. overlæge, tidl. lægelig sygehusdirektør, tidl. formand for Lægeforeningen. Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.