166 - Rumbrevkassen med Andreas Mogensen

Danmarks eneste podcast med fast forbindelse til Den Internationale Rumstation.Lund Madsen er i København. Breinholt på Bornholm. Og Andreas et eller andet sted i rummet. Store og små spørgsmål besvares. Liv og død. Bogstaveligt talt. For hvad sker der, hvis en astronaut dør ombord på rumstationen? Andreas' rumvandring blev aflyst. I stedet har han fået andre opgaver. F.eks. oprydning og afrimning af fryser.Har Andreas en hemmelig Instagram-konto, hvorfra han sender halvlumre beskeder til Breinholt?Og kan man egentlig gå og hænge med hovedet i vægtløs tilstand?Har du spørgsmål til rumbrevkassen, så find Anders & Anders Podcast på sociale medier. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

Om Podcasten

Anders & Anders Podcast - De Gamle Spejdere, bestyres af værterne  Anders Breinholt og Anders Lund Madsen. Er dit ugentlige selskab med dine to bedste venner hvor vi gennemgår ugen som den er og tingenes generelle tilstand. Uanset hvad verden måtte bringe, så er du altid i godt selskab med Anders & Anders. Tak fordi du lytter med.