"Finkulturens værste fjende"
Anmelderne - En podcast af DR - Torsdage
Kategorier:
Når Kandis-Johnny går på scenen, gør han det ikke som kunstner, men som spillemand. Det fortæller Johnny Hansen i sin nye biografi "Med kærlighed fra mig", hvor vi hører om livet i den travle tourbus og de dånende fans, det arbejdsomme Thybo-DNA, og et kærligheds- og familieliv præget af både nærvær og fravær. Men er det en troværdig fremstilling, og giver den os sympati eller afsmag? Det undersøger Anmelderne med Rune Skyum-Nielsen, journalist og forfatter til bl.a. Nicklas Bendtners biografi, samt Henrik Smith-Sivertsen, seniorforsker i musikvidenskab ved Det Kongelige Bibliotek og dansktop-forsker. I redaktionen: Sarah Schwab Randeriis og Gustav Hagild. Redaktør: Hanne Barslund. (Sendt første gang 5. oktober).