Hammarskjöld: Vemod eller verdensfred

Anmelderne - En podcast af DR - Torsdage

Kategorier:

Som generalsekretær for FN skulle Dag Hammarskjöld balancere mellem idealisme og pragmatisme i bestræbelserne på en friere og mere retfærdig verden. Privat skulle seksualitet og sociale længsler gemmes væk. Intet måtte stå i vejen for embedet. I sin nye film "Hammarskjöld" skildrer Per Fly den svenske politiker og topdiplomats tid frem mod det uopklarede flystyrt, der kostede Hammarskjöld livet i 1961. Men er filmen en forherligelse af en perfekt magtmand? Og hvad kan vi lære om FN og nutidens globale samhørighedsproblem af en konflikt i Congo? Medvirkende: Maria Månsson, filmanmelder, og Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre. Vært: Mathias Hammer. I redaktionen: Nanna Sloth og Gustav Hagild. Redaktør: Hanne Barslund.