Julefeber i miraklernes tid
Anmelderne - En podcast af DR - Torsdage
Kategorier:
Pinlig intimbehåring og en krop, der ikke vil lystre. Enten har puberteten ramt Bjørn, eller også er han ramt af julefeber. Og det er svært for et barn at håndtere ensomhed, sorg, fattigdom og det at være anderledes, når man samtidig er ved at forvandles til en nisse. Aarhus Teater har iscenesat DR's julekalender-succes på Store Scene som julens helt store familieforestilling. Men hvordan omsætter man 12 timers TV til meningsfuld scenekunst? Og hvorfor bruger vi igen og igen fortællinger om julemiraklet til at forstå og bearbejde små børns store traumer? Anmelderfamilien består af Line Kirsten Nikolajsen: Radio- og podcastvært, og scenekunstanmelder på Den 4. Væg og vielskerserier. Samt Rebecca Bach-Lauritsen: forfatter, podcastvært, og tidligere Ramasjang-vært, der formidler de svære problemstillinger, som børn også oplever. Vært: Mathias Hammer. I redaktionen: Sarah Randeris og Gustav Hagild. Redaktør: Hanne Barslund.