Anmeldelse - Monster Hunter Wilds

Arkaden - En podcast af Arkaden

Bør du også blive monsterjæger?Monster Hunter-serien er en af Capcom's bedst sælgende franchises. Faktisk er den kun overgået af Resident Evil, for Monster Hunter-serien har solgt over 110 millioner eksemplarer.Det første Monster Hunter-spil udkom helt tilbage i 2004 til PlayStation 2. Siden har der været over 30 udgivelser i serien, men ingen satte for alvor verden i brand. Det var faktisk først i 2018, at franchisen for alvor fik sit mainstream gennembrud, og det var naturligvis med spillet Monster Hunter: World. Et spil, der har solgt over 20 millioner eksemplarer, og spillets udvidelsespakke Monster Hunter World: Iceborne solgte hele 14 millioner eksemplarer. En udvidelsespakke!Siden er der kommet et mobilspil, Monster Hunter Now, udviklet af Pokémon GO-udvikleren Niantic, samt et hovedspil mere i 2021, nemlig Monster Hunter Rise. Begge har været kæmpe succeser. Men kan Capcom blive ved med at spinde guld på denne franchise? Det ser sådan ud, for Monster Hunter Wilds, som vi skal anmelde i dag, har mindre end en uge efter udgivelsen allerede solgt over 8 millioner eksemplarer. Det har slået alle Capcom's egne salgsrekorder. Men bare fordi mange køber et spil, betyder det ikke, at det er godt, og om Monster Hunter Wilds er det, ja, det skal vi finde ud af nu.I denne episode deltager Janus Hasseriis, Emil Øgaard og Morten Urup.Tusind tak fordi du lytter med.