Anmeldelse - Warhammer 40,000: Space Marine 2

Arkaden - En podcast af Arkaden

Er det nu, du skal hoppe på Warhammer-bølgen? Warhammer 40,000: Space Marine 2 er en tredjepersons shooter med hack-and-slash-elementer. Spillet er udviklet af Saber Interactive og udgivet af Focus Entertainment. Det er en direkte efterfølger til Warhammer 40,000: Space Marine fra 2011, og som titlen antyder, foregår spillet i Warhammers kæmpestore univers. Et univers og en franchise, der startede som figurrollespil tilbage i 1983, og som siden har udviklet sig større og større. Det har ikke bare fundet vej til bøger, tegneserier og mange forskellige genrer af computerspil, men der er også både film og tv-serier sat i universet under udvikling. Space Marine 2 er udviklet med tidligere folk fra ID Software, der er kendt for Doom og Quake. Og ikke nok med at Space Marine 2 har fået gode anmeldelser verden over, så har det også solgt godt. Faktisk har Tim Willits, der er tidligere medejer af ID Software og nu CEO på Saber Interactive, udtalt, at han mener, Space Marine 2 er det hurtigst sælgende spil, han har arbejdet på. Altså sælger det hurtigere end Wolfenstein, Doom, Quake og Rage. Men er spillet nu også så godt? Ja, det og meget mere skal vi finde ud af nu. I denne episode medvirker Jacob Ege Hinchely, Morten Vilstrup Pedersen og Morten Urup. Tusind tak, fordi du lytter med.