Episode 191 - Alle hader Naughty Dogs næste spil!
Arkaden - En podcast af Arkaden
Naughty Dogs næste store spil forarger os, men ikke af den årsag, du tror! Det næste store spil fra Naughty Dog og The Last of Us-skaberen Neil Druckmann blev annonceret til The Game Awards. Spillet hedder Intergalactic: The Heretic Prophet, og anti-woke-miljøet har allerede kritiseret og angrebet spillet. Faktisk har Intergalactic-traileren flere dislikes end Concord-traileren! Særligt går kritikken på den kvindelige hovedperson. Men det er ikke derfor, vi er forargede. Faktisk er der ikke rigtigt nogen, der taler om den egentlige årsag til at kritisere Naughty Dogs næste spil. Traileren er nemlig proppet med product placement og reklame, og selvom det er første gang, at vi ser den form for reklame i en spiltrailer, er det bestemt ikke første gang, Sony gør brug af det i deres spil. Spørgsmålet er derfor, om vi skal vænne os til og acceptere en stigende grad af reklame i spil? Vi debatterer i hvert fald spørgsmålet senere i episoden. En episode, hvor vi selvfølgelig også taler om The Game Awards og hvilke annonceringer, vi personligt er mest begejstrede over. Vi taler også om, at eksklusivitet på Xbox-spil angiveligt er helt slut nu, og det bliver det måske også for PlayStation; For et PlayStation 5-spil kommer åbenbart på Xbox. I denne uge diskuterer vi blandt andet: - The Game Awards-reaktioner - Astro Bot vinder årets spil ved The Game Awards - Ciri er blevet recastet i Witcher 4 - Borderlands 4 vil skære ned på toilet-humor - Er det slut med eksklusivitet til Xbox? - Satya Nadella fortæller, hvad det betyder at være Xbox-spiller - Et PlayStation-spil kan være på vej til Xbox - Christopher Barret sagsøger Sony og Bungie - Du skal være 18 år for at spille Balatro - Elden Ring har solgt over 28 mio. eksemplarer - Marvel Rivals-instruktør forklarer, hvorfor Concord ikke blev til noget - Omnimovement kan blive en del af fremtidens Call of Duty - Ubisoft vil ændre Far Cry-formularen i kommende spil - Intergalactic: The Heretic Prophet forager Og meget, meget mere. I denne episode deltager Anne Elsberg, Nicolaj Jyde og Morten Urup. Tusind tak, fordi du lytter med.