CASPAR ERIC

I dagens afsnit har vi fået besøg af forfatter Caspar Eric.  Caspar har solen i Tyren, Månen i Jomfruen og ascendanten i Skytten, og så er han cand. mag i litteraturvidenskab.  Han debuterede i 2014 med digtsamlingen 7/11, og har siden blandt andet skrevet langdigtet “Nike” og “Vi kan gøre meget”.  D. 3. februar udkom hans syvende digtsamling “Nye balancer”, som har genrebetegnelsen handicapdigte. Caspar Eric lever nemlig med cerebral parese fordi han blev født for tidligt, og han lider derfor af spastiske lammelser i den ene side af kroppen.  Han bruger sin platform som digter til at debattere stigmatisering og diskrimination, og han er en vigtig rollemodel og stemme i debatten om mennesker med handicap og deres plads i samfundet.  I dette afsnit taler vi bl.a. om problematikker omkring ikke at have en duelig krop, og hvordan samfundet faktisk kommer til at skabe en minoritet, fordi verden ikke er indrettet til folk med handicap.  Vi taler også om at være for tidligt født, om tiltrækningen til det magiske og Harry Potter-drømmen om, at det ikke er dig, der er forkert, men du er blot landet det forkerte sted, og i virkeligheden er du den særligt udvalgte.  Vi snakker om astrologiens befriende potentiale i at se på udfordringer og talenter uden at tale om kroppen, og om mange andre spændende og relaterbare ting.  Det er blevet en virkelig fin, dejlig og vigtig samtale, og vi håber sådan, I har lyst til at lytte med!   Link til 10’er.dk, hvor du kan donere et valgfrit beløb for at støtte podcasten: https://10er.app/ (https://10er.app/)   Tilrettelæggere og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen   Optagelse, klip og mix: Jakob Ranum   Titelmusik: Empha Jomsø Episodemusik: Emil Märcher-Rørsted   Hostet by PodadsSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Velkommen til Astropod. En ugentlig podcast om astrologi og andre spirituelle nørderier. Tilrettelæggelse og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen. Optagelse, mix og redigering: Mathias Sørensen. Titelmusik: Empha Jomsø.