Hvornår er nok, nok? — Om behandling, overbehandling og det at turde tale om døden
At leve med døden - fortællinger fra et hospice - En podcast af Hospice Limfjord

"Vi kan ikke altid reparere alt.
Men vi kan tale om det."
- Lyt til Morten Ziebell om modet til at sige stop.I dette afsnit af "At leve med døden – fortællinger fra et hospice" møder du Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør ved Sjællands Universitetshospital.
Morten har i mange år sat fokus på et svært, men vigtigt emne: Hvorfor er det blevet så svært at tale om døden? Og hvordan finder vi balancen mellem at behandle - og overbehandle?
Vi taler om, hvornår det giver mening at fortsætte behandling, og hvornår det måske er mere værdigt at give slip. Morten deler sine erfaringer fra hospitalsvæsenet og sine tanker om, hvordan vi som samfund (og som mennesker) kan blive bedre til at acceptere, at ikke alt kan fixes.
Et afsnit om modet til at sætte ord på døden — før det er for sent.