#57 Mit barn har både autisme og ADHD
Autisme med hjertet - En podcast af Stine Jusjong Bøgsted - Onsdage
Kategorier:
I denne episode sætter jeg fokus på, når ens barn både er autist og ADHD’er. Hvordan ser det ud og hvordan opleves det, at være forælder til og hvordan støtter man sit barn bedst, når det har dobbeltdiagnoser, også kaldet komorbiditet. Jeg har besøg af Birgitte som er mor til hendes søn på 6 år, som har begge diagnoser. Hør Birgitte fortælle om, hvordan hun oplever at autisme- og ADHD-diagnoserne trækker i hver sin retning, men også hvordan de spiller sammen. Birgitte pointerer, at trivsel virkelig gør en forskel for, hvordan diagnoserne kommer til udtryk og opleves. Vi kommer også ind på, hvordan hjemmetræning kan bringe trivsel ind i familielivet, samtidig med at søskende tilgodeses. Lyt også til Birgittes forskellige måder at bruge pauser på for hendes søn, da de to diagnoser ikke altid har brug for den samme type pause. Tryk gerne følg i din podcastapp, så er du sikker på at få at vide, når næste episode af podcasten udkommer. Læs mere om familierådgivning på www.familierådgivningmedhjertet.dk og få hjælp og støtte, hvis din familie er presset.