Velkommen på landsholdet - William Kryger Boe, Christine Busch og Mads Vestergaard

Det er blevet den tid på året, hvor vi skal til at møde de nye stjerner på landsholdet. I denne omgang skal vi byde velkommen til William Kryger Boe, Mads Vestergaard og Christine Busch, som alle tre er blevet optaget pr. 1/8 på NETC-træningen. I dag skal vi lære dem at kende ud fra deres badmintonprofiler, og hvilke håb og drømme de har for deres karriere. Vi vil rigtig gerne sige tak til alle jer der lytter med, det betyder vi kan blive ved med at lave den her podcast om verdens fedeste sport. Men vi skal stadig sprede budskabet, så del meget gerne dagens udsendelse med alle I kender, og giv os meget gerne en anmeldelse og send nogle stjerner af sted, så vi ved, om vi er lykkedes, eller hvordan vi kan gøre det endnu bedre! Mit navn er Sara Thorsager, og du lytter til Badminton Danmark Podcast

Om Podcasten

Elsker du også badminton? Badminton Danmarks nye podcast vil dykke ned i den spændende badmintonverden og give dig dybdegående og eksklusivt indhold. Lyt med og få spændende detaljer om, de internationale og nationale turneringer, træneranalyser og om de danske landsholdsstjerner.