Nye tider i nord - Baglandet på Færøerne 4:4 - 26. dec 2017

Baglandet - En podcast af DR

Kategorier:

Afsnit 4: De unge færinger At være ung på Færøerne er mange ting. Men flere af dem vælger i stigende grad at blive på øerne for at studere eller at komme hjem efter år i udlandet, og hvor man for fire år siden talte om brain drain, er der nu befolkningsvækst og gode, økonomiske tider. Og ungdommen er i gang med at forny og forandre øerne her midt i Atlanterhavet - med en blanding af stolthed over de færøske traditioner og rødder, og så en mere moderne livsstil. For eksempel er turismen er ved at blive en stor industri, og Jóhannus Hansen startede sidste år sin egen lille virksomhed op, hvor han deler den natur og de lokale historier, han selv elsker, med gæster fra hele verden. Baren Sirkus i Tórshavn vendte Sunneva Háberg Eysturstein tilbage til øerne for at skabe, og den er hendes drøm om det sted, hun selv manglede som ung. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH. (Sendt første gang 1. december).