Gravel destinationer - Italien og den danske vestkyst
Balsam for sjælen - alt om gravel cykling - En podcast af Dean Strange & Anders Milwertz
Turen går denne gang til det sydlige Italien, hvor vi skal ud og cykle på tværs af den smukke og sagnomspundne ø Sicilien. Sicilien er på størrelse med Jylland, og er nok mest kendt for sine historiske havnebyer, lækre sandstrande og ikke mindst den mægtige - og stadig aktive - vulkan Etna, som rejser sig fra øen i al sin pragt i over 3.000 meters højde! Vi kommer også ind på gravel i Toscana regionen omkring Firenze samt Stelvio Unpaved, der er en helt vild gravelrute med udsigt til de berømte Stelvio hårnålesving, som vi kender fra de store cykelløb. I afsnittet besøger vi også de danske breddegrader. Vi skal nemlig en tur op langs den jyske vestkyst. Den jyske vestkyst er en af de smukkeste ruter, der findes indenfor landets grænser.