Kvinder og gravel

Balsam for sjælen - alt om gravel cykling - En podcast af Dean Strange & Anders Milwertz

I dagens afsnit har vi besøg af to kvinder, som elsker gravelcykling. Rikke Cedervall Laursen ejer cykelcafeen Capito i Klampenborg, som også fungerer som klubhus for et af Danmarks største cykelhold for kvinder, Charlie Cycling. Rikke er regerende verdensmester i landevejscykling for kvinder mellem 50-55 år, en titel hun håber at skulle forsvare i år. Signe Ravn Strandvig er tidligere elite MTB rytter og arbejder nu som idrætsansvarlig konsulent for cykling under DGI. Signe er en rigtig livsnyder, der elsker at blande motion og friluftsliv. Selv om Rikke og Signe begge er konkurrenceryttere, så nyder de at udforske naturen på deres gravelcykler, og gerne i selskab med en god sandwich og en kold øl i baggagen.