#5 Tilbage i Løvens Hule

Hvordan vender man et nej til et ja?Det er missionen for Lasse og Adrian, da de som de første får muligheden for at vende tilbage til Løvens Hule og overbevise de rutinerede investorer.Afsnittet er optaget d. 23. august 2020 en time efter Bold pitchede foran løverne. Det er et ærligt indblik i, hvad der går gennem hovedet på umiddelbart efter et af deres livs største øjeblikke. Og ikke mindst et hørbart udtryk for den udmattelse, der følger i kølvandet på de helt store forhandlinger.

Om Podcasten

Hvordan er det lykkedes to 17-årige iværksætterspirer at lave et produkt der bryder igennem i en af verdens hårdeste brancher? Denne podcast følger det danske startup BOLD Drinks' rejse fra ide til gennembrud. Helt unikt har vært og forretningsudvikler Anders Graabæk været med på rejsen helt fra den spæde start. Med podcasten ønsker vi - med BOLD som case - at gøre lytteren klogere på, hvordan en systematisk tilgang til forretningsudvikling kan være afgørende for at gøre drømmen til virkelighed. Spoiler alert: Det bliver nørdet!