Anne Mette Fugleholm – om at turde at blive målt på miljømæssig og social bæredygtighed

Hvis man har leveret velfærdsydelser i 156 år, kan man så hvile på laurbærrene? Ikke hvis du spørger direktør i Diakonissestiftelsen, Anne Mette Fugleholm. Hun har besluttet, at FN’s verdensmål skal være en del af virksomhedens 5-årige strategi, og virksomheden skal derfor måles på både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Men hvad ligger bag den beslutning, og hvad vil den få af betydning for virksomheden? Beslutningen er produceret af Bauer Media for Dansk Erhverv.

Om Podcasten

Vi kommer alle til tidspunkter i livet, hvor vi skal træffe afgørende og store beslutninger for os selv eller vores nærmeste. Men for landets topchefer er beslutningerne enorme og konsekvenserne ukendte. Her i BESLUTNINGEN taler vi med nogle af landets dygtigste direktører, der fortæller om afgørende beslutninger de har truffet for deres virksomhed – og reflekterer over dem. Om det så handler om fyringsrunder, frasalg eller falliterklæringer. Podcasten er produceret for Dansk Erhverv af Bauer Media. Vært: Anne Lavent, Producer Rune Born Schwartz.