4:5 - Arnes krig

Arnes besættelse af at finde sandheden om sin far begynder. Han går nærmest i krig med myndighederne for at få adgang til sin faderskabssag, og finder samtidig ud af at der er hundredevis af andre krigsbørn som ham, hvor skammen er smittet fra mor til barn. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Lyddesign: Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Arne Øland, Birgit Wessel, Anne-Mette Ribe, Malthe Øland Ribe. Indtaling af brev: Grete Tulinius. Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Besættelsen er en årtier lang familiehistorie om kærlighed, krig og løgne under nazisternes besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig. Arne Øland har aldrig kendt sin far. Hans mor nægtede at tale om hverken Arnes far eller sin egen fortid. En dag slipper lidt af hemmeligheden alligevel ud, og en vild historie udfolder sig. En historie, der udvikler sig til en besættelse for Arne. Spørgsmålet er, hvor godt vi egentlig kender vores forældre, og hvad det gør ved børn ikke at kende deres ophav? Hør hele serien i DR Lyd.