Episode 8 - Hit Man, Dream Scenario 

Rikke og Jacob er tilbage med deres længste (og bedste?) afsnit til dato! Er du Nicolas Cage-fan (og hvem er ikke det?) så er dette afsnittet for dig. Betacritic præsenterer nemlig deres top 10 over Nicolas Cage-film, og de gør det sammen med Cage-entusiasten Katrine Blauenfeldt. Det er en episode, du kan glæde dig til at høre. Denne uge anmelder vi følgende titler: Hit Man:  Richard Linklaters biografaktuelle thrillerkomedie “Hit Man” med Glen Powell (kendt fra “Scream Queens”) og Adria Arjona (fra “Andor”) i hovedrollerne. Dream Scenario: Det VOD-aktuelle komediedrama “Dream Scenario” er skrevet og instrueret af norske Kristoffer Borgli (kendt for “Syk Pike”), og det er hans første internationale spillefilm. Filmen er produceret af Ari Aster (kendt for “Midsommar” og “Hereditary”) og har Nicolas Cage i hovedrollen. Tusind tak for din støtte, og tak fordi du lytter med!

Om Podcasten

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast der genforener Rikke Collin og Jacob Ege Hinchely. Sammen giver de jer en underholdende og informativ podcast hvor de hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver anden fredag. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!