Biler i Bøger #S06E01

Litteraturen har fra tid til anden biler med i historierne. For at give karaktererne karakter. Og det kan være spændende – eller irriterende.Bilsnobbernes litterære ekspertpanel, der til lejligheden er sammensat af Stefan Kaas og den ofte tilløbende forfatter Adam Estrup, har været i bogreolerne og taget et par håndfulde bøger med i studiet.Vi forsøger uprætentiøst at besvare adskillige af livets store spørgsmål:Kan løver genkende en Rolls Royce på afstand, og må man overhovedet kritisere Ernest Hemingway?Hvorfor kan en BMW 318 tiltale både yuppier og systemkritikere? Er sorte BMW’er det foretrukne køretøj for hård negle? Og hvad har Charles Bukowski og John Grisham til fælles?Er Audi i virkeligheden en god bil? Michel Houllebecq har måske endelig overbevist Stefan.Og er en SEL eller en SL det bedste køretøj til en 17-årig knægt i Hollywood?Er Harry Potter god litteratur, og hvad har den tilfælles med Hitchhikers Guide to the Galaxy?Endelig forsøger Adam, til Stefans lette overraskelse, at tage livtag med sin begrænsede kommercielle succes.Lyt med, hør om du er enig og lad os gerne høre om du har andre bøger, vi kunne tage med i en to’er.Bogliste: Firmaets Mand - John GrishamCasino Royal - Ian FlemmingFrancis Macombers korte lykkelige liv - Ernest HemmigwayBonfire of the Vanities - Tom Wolfe (Forfængelighedens bål)En eller anden Harry Potter bogThe Hitchhiker´s Guide to the Galaxy - Douglas AdamsKortet og Landskabet - Michel HoullebecqHollywood - Charles BukowskiSkår - Bret Easton EllisGuldhornene, Det danske monarkis sidste dage - Adam Estrup

Om Podcasten

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen. Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til [email protected]. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster. Velkommen til Bilsnobberne !