Biler i Musik Vol. 2 #S07E05

Bilsnobbernes musikeksperter Thomas Nedergaard, aka. The Tops, Stefan Kaas og Mikkel Brodin og har været I studiet for at optage opfølgeren til den populære Biler i Musik. De tre spiller igen uddrag af en række sange for hinanden, og finder frem til hvilken bil, der indgår i sangen. Det er de så ret sjældent enige om, men formår dog – nogenlunde respektfuldt – at fornærme hinandens synspunkter.Som i første udgave af Biler i Musik er det altså ikke sange som Little Red Corvette, eller Pink Cadillac. Det er der ligesom ikke rigtig nogen udfordring i. De tre lægger fra land med überklassikeren “Satisfaction” – er det mon en hvid Volvo P1800, en trashy Morris Minor eller en hvid Jaguar E-type, Hvid er den i hvert fald. Og hvilken bil kører 94 i en hotelparkering i jagten efter mere coke i David Bowies ”Always crashing in the same car” – er det måske en BMW 528 eller en Aston Martin V8? Snakken runder også skolelærersegmentets yndlingsband Loveshops “På Viborgvej” er det mon en en MGB, en amerikaner Mustang, eller kan en Ferrari virkelig indgå i skolelærerock?Dagens musikalske højdepunkt, er der bred enighed om er, Lana Del Rays smukke Ride, men hvilken bil kører afsted gennem natten? Det og meget mere bliver du klog på i Biler i Musik Vol. 2. Tak fordi du lytter med! Spilleliste Biler i Musik Vol. 2 (kan måske findes på Spotify og iMusic hvis Mikkel har lagt den ud) (I Can´t Get no) Satisfaction – The Rolling StonesHvis din far gir dig lov – Kim LarsenCars and Girls – Prefab SproutThe Rascal – PhlakeNik & Jay (feat. Benjamin Hav) – TopGunnPå Viborgvej – Love ShopRide – Lana del ReyStan (feat. Dido) StanAlways crashing in the same car – David Bowie

Om Podcasten

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen. Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til [email protected]. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster. Velkommen til Bilsnobberne !