Jakob Blom Bil-CV #S01E11

Mød Jakob Blom, reklamemand, æstetiker og en ægte livsnyder. Jakob er udover at være en af stamfædrene til de over 80 Harry og Bahnsen reklame film for DSB, en ægte bilsnob og connaisseur med utallige biler på CV´et. Vi kommer vidt omkring Jakobs Bil-CV fra den første Morris Mini over en ny 205 GTI i de glade 80ere, til diverse 2CV´ere og 911´ere, og den samme bil som Kasper Winding havde, hvilket undertegnede bilsnob syntes er virkelig fedt. På en time når vi kun til starten af 90´erne, men lyt med for her er tale om et lækker Bil-CV, hvor alle biler er valgt med en livsglæde og en entusiasme der smitter. Vi kommer også på en masse afstikkere om bl.a. film anbefalinger og et rejse tip til Formentera. Øen der er som skabt til den skønne Citroen Mahari, men sig det ikke til for mange..PS: Hvis nogen ligger inde med en kopi af filmen ”Diva” fra 1981, er der rødvin i findeløn. Husk at følge os på Instagram og Facebook, hvor du også kan se billeder af bilerne vi taler om, og meget mere. Tak fordi du lytter med.

Om Podcasten

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.

I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.

Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen.

Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til [email protected]. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster.

Velkommen til Bilsnobberne !