Mikkel Brodin Bil-CV #S04E02

Mikkel Brodin, fra Bilsnobbernes ekspertpanel, fremlægger sit Bil-CV.

Mikkel, søn af en Toyota forhandler, har selvfølgelig haft flere japanske biler siden han fyldte 18 år. Men ikke kun, for også den grimme Cadillac fra ”Biler i Farver” kommer vi omkring, og hør også Mikkel forsvare hvorfor en MX-5 er en fed bil. Men det er det bare ikke.
Det er den Nacht Blau 997 til gengæld, og måske en FIAT Punto HGT?

Vi kommer også omkring Mikkels tid i bilbranchen, både som Toyota sælger, over Fiat og Alfa Romeo til tiden som Porsche sælger, med uendelig mange Caymans på CV´et. I dag laver han ”noget med finans” som vi heldigvis ikke skal høre om.

Tak fordi I lytter med og husk at sende jeres CV´er til os

Om Podcasten

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.

I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.

Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen.

Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til [email protected]. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster.

Velkommen til Bilsnobberne !