Youngtimer update med Brian Osbech #S04E06

I denne udgave af youngtimer special er min gæstevært Brian Osbech, som I måske har mødt i episode 4 og 5 fra 2021, hvor vi bl.a. gennemgår Brians Bil-CV. I dag kommer vi omkring Brians youngtimere som tæller en lækker Mercedes-Benz 500 SL (Model R129), som han har købt af undertegnede i foråret, og som stadig står på værksted 😊 Og så skal vi selvfølgelig høre historien om hans, mere eller mindre tilfældige, indkøb af en BMW 635 CSI (model E24) fra 1989. Endelig gennemgår vi også det økonomiske aspekt, ved at købe en Lancia Kappa Coupé med hjem fra ferie i ren affekt, og så efterfølgende sætte den i stand til dagligt brug. Derudover bliver der også til et par afstikkere og røverhistorier, om vores fælles fortid som FIAT sælgere i 90erne.Tak fordi I lytter med!

Om Podcasten

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen. Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til [email protected]. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster. Velkommen til Bilsnobberne !