Bedsteforældre på hjul og kantinens juvel
Bladvenner - En podcast af Ally
Kategorier:
Dagens afsnit starter med at Nicholas får vækket både sine sanser og sin forvirring af Mathias, der læser op fra en reklame om frække æteriske olier. Til gengæld vil Chili Turèll ikke fortælle hendes præcise alder, men råder andre til at spise seks fed hvidløg og drikke en halv flaske rødvin for at holde sig ung. Vi får også fornøjelsen af en Hüttemeier-opskrift med hamburgerryg og ananas, som hun kalder “kantinens juvel”, og så demonstrerer Mathias forskellen på at småsimre og småsnurre. Sidst men ikke mindst bliver vi beriget med historien om bedsteforældrene Finn og Bente, som har gået til rulleskøjtedans hos Britt og Bo Bendixsen. Buckle up!