DBU’s usportslige ‘inklusionsinitiativ’ og bekymrende nyhed om øremærket barsel
Borgerlig Tabloid - En podcast af B.T.

Social slagside gør øremærket barsel endnu værre En nye Megafon-måling sætter to streger under, at den øremærkede barselsordning fører til, at flere børn kommer i institution tidligere. Vi taler om, hvor problematisk det er med en professor i pædagogik, der også forholder sig til, at målingen også viser en social slagside - for hvad går den ud på og hvordan påvirker den barnets trivsel? “DBU er blevet kapret af transideologi”Efter DBU sidste år igangsatte et større inklusionsinitiativ, skal der nu eksempelvis i breddefodbolden inddeles hold efter ‘kønslig selvidentifikation’. Med andre ord skal drenge, der føler sig som piger, kunne spille med på pigeholdene. Vores indignation er umiddelbar, men spørgsmålet er, om det ikke er ok at være mere inklusionsorienteret inden for breddesporten end elitesporten? Vi taler i dag med en ph.d, der på et videnskabeligt grundlag stiller sig kritisk over for DBU’s initiativ.Gæster:Ole Henrik Hansen, professor i førskolepædagogik ved universitetet i Jönköbing og senior fellow i CEPOS.Ask Vest Christiansen, ph.d. og lektor ved Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.Værter:Astrid Johanne Høg og Emilie JägerTilrettelægger: Kristoffer Roland Poulsen Producer: Maria Asmine Dam