Papes plan og truer Enhedslisten deres eget medlem til tavshed?

Borgerlig Tabloid - En podcast af B.T.

Pape har en plan.De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, har præsenteret en ny linje for partiet. Eller rettere sagt: Han har hevet den frem fra den klassiske konservative godtekrukke. Den ‘nye’ fortælling handler om familien. Og den blev præsenteret på weekendens landsråd. Vi vender det ‘nye’ konservative projekt med en tidligere pressechef. For spørgsmålet er, om familiefortællingen er nok til at hive partiet - og Pape selv - ud af krisen.Ensom enegang i intolerante Enhedslisten. Vi har talt med ham før, og i dag gør vi det igen. Ulf Baldrian Kudsk Harbo er friskolelærer og medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten. Op til partiets seneste landsmøde skabte han ballade med spørgsmål til partiets kønspolitik. Og nu står han til eksklusion. Vi taler med Ulf Harbo om den kæmpe intolerance, der hersker i Enhedslisten - særligt når det kommer til køn, kønsskifte og alt i den boldgade.Gæster:Benny Damsgaard, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti.Ulf Baldrian Kudsk Harbo, friskolelærer og medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, valgt for Enhedslisten.Værter: Astrid Johanne Høg og Morten Møller SørensenTilrettelæggere:Kristoffer Roland PoulsenClaes TheilgaardProducer: Maria Asmine Dam