1. Konference Syn & Hjerne: Covid

Hvert andet år afholdes konferencen Syn & Hjerne. Vi har samlet udpluk fra årets konferencen i en podcast-serie. God fornøjelse. I slutningen af marts var omkring 90 synsprofessionelle fra hele Norden samlet på LEGOLAND Hotel & Conference til konferencen Syn & Hjerne. En konference, der har fokus på følger og vanskeligheder ved hjerneskader og hjernepåvirkninger kombineret med en synsnedsættelse. Konferencen løber over to dage og er i samarbejde med NorVIS. Podcast 1: Syn & COVID Podcast 1 fra konferencen Syn & Hjerne handler om COVID. Speciallæge Jane Agergaard troede ikke, at COVID ville komme til Danmark. Men pandemien kom. Og selvom sygdommen nu fylder mindre, så fylder den fortsat meget for de mennesker, der lever med senfølger. Det ved Jane Agergaard noget om. Hun er leder af et epidemiologisk forskningsprojekt, der hedder “Følger efter COVID19.” Og det fortæller hun om i podcasten. Herefter skal I møde forsker Jan Johanson, som er taget turen fra Karolinska Instituttet i Stockholm for at fortælle om, hvordan COVID kan påvirke øjnene og synet.  

Om Podcasten

Hvordan er hverdagen med et synshandicap? IBOS laver podcasts med fokus på netop det. Vi deler viden, gode råd og personlige fortællinger.