En god kop kaffe skaber jobs til mennesker med synshandicap

Gökhan Koyuncu har en mission: Han vil skabe jobs til mennesker med synshandicap med en god kop kaffe. Sidste år startede han den socialøkonomiske virksomhed Blind Coffee, som sælger kaffe til private og virksomheder. Den gode sag vækker stor interesse, og efter en hård start er Blind Coffee i vækst. Det kan være svært at få arbejde, når man har et synshandicap. Det oplevede Gökhan Koyuncu, der på grund af øjensygdommen RP (retinitis pigmentosa) kun har ca. 1 % syn. Derfor har han startet Blind Coffee, som skal skabe jobs til mennesker med synshandicap. IBOS har besøgt ham til en snak om den socialøkonomiske virksomhed - selvfølgelig over en kop kaffe. Læs en transskribering af podcasten her

Om Podcasten

Hvordan er hverdagen med et synshandicap? IBOS laver podcasts med fokus på netop det. Vi deler viden, gode råd og personlige fortællinger.